Om Slotsgartneren

Om Slotsgartneren

Hos Slotsgartneren tilbyder vi levering af årstidens frugter og grøntsager. Vi er specialiseret i frisk frugt og grønt af højeste kvalitet og har et meget stort udvalg.

Et stort sortiment

Hos Slotsgartneren tilbyder vi levering af årstidens frugter og grøntsager. Vi er specialiseret i frisk frugt og grønt og har et meget stort udvalg. Det gælder både konventionel frugt og grønt, men vi har også et stort sortiment i økologiske råvarer.  Desuden tilbyder vi et stort udvalg i nødder, rosiner og blandede poser med sunde snacks, ligesom vi har rapsolie og fritureolie i vores sortiment.

Høj kvalitet og service

Vi lægger stor vægt på, at vores frugt og grønt er af højeste kvalitet, og det mål har vi hver eneste gang, vi leverer til en kunde. Samtidig er det en dyd for os at yde den bedste service overfor vores kunder. Det gør vi med afsæt i værdier som fleksibilitet, nærhed, omgængelighed og ordentlighed.

Vi leverer til mange forskellige kunder – i hele Østjylland

Vores kundekreds er bred, idet vi leverer til efterskoler, højskoler, folkeskoler, privatskoler, friskoler, bagere, kroer, restauranter, kantiner, selskabslokaler og kogekoner, men også til andre virksomheder og privatpersoner, eller hvem som måtte ønske at købe lækkert frugt og grønt hos os.

Det er et bevidst valg, at vi ikke benytter os af eksterne vognmænd. For at sikre indfrielsen af vores servicekrav, har vi valgt at levere vores frugt og grønt med egne biler og egne chauffører. På den måde kan vi bedre styre vores mange ugentlige leverancer. Ligeledes møder kunderne altid velkendte ansigter, når vi ankommer, hvilket er med til at sikre nærheden i samarbejdet. Hos os er den enkelte kunde nemlig ikke bare et nummer i rækken, men en fysisk navngiven vigtig kunde.

Geografisk dækker vi hele Østjylland. Vi leverer i hele Randersområdet og på hele Djursland. Derudover dækker vi ned til Aarhus mod syd, til Viborg, Aars og resten af Himmerland mod vest og op til Støvring, Aalborg og Hadsund mod nord.

Hvad siger kunderne?

Vi har igennem de sidste 20 år leveret frisk frugt og grønt
til rigtig mange virksomheder, og flere af vores kunder har
trofast været med os siden starten i 2005.

Nedenfor har vi samlet nogle udvalgte kundereferencer.

”På Forberedelsesskolen er vi utrolig glade for samarbejdet med Slotsgartneren, som hver dag leverer frisk, økologisk frugt til vores elever. Det betyder meget for os at kunne tilbyde sunde og bæredygtige snacks, der bidrager til elevernes trivsel og energi i skoledagen. Tak til Slotsgartneren for et godt samarbejde og pålidelig levering.”

Anne Mellemkjær Rasmussen

Skoleleder, Forberedelsesskolen

”Her på Mellerup Efterskole er vi meget glade for samarbejdet med Slotsgartneren. Vi har handlet med Slotsgartneren en del år, og vi får altid leveret nogle flotte og lækre grøntsager. De er meget venlige og nemme at snakke med – og altid hjælpsomme, hvis vi har forespørgsler på nogle grøntsager, som de måske ikke lige har på lager; eller ved ekstra leveringer ved nødvendighed. Vi kan derfor kun give vores bedste anbefalinger i forhold til et samarbejde med Slotsgartneren.”

Lotte Randers

Køkkenleder, Mellerup Efterskole

”Lægers & Tandlægers Revisionskontor i Randers har været kunde hos Slotsgartneren siden 2005. I alle årene har vi fået leveret frisk frugt og snacks hver uge til vores fulde tilfredshed. Firmafrugtordningen fungerer rigtig fint, og hvis der en dag er problemer med fx dårlig frugt, så bliver det godtgjort. Frisk frugt leveret direkte til døren gør det også dejligt nemt for os som personale, og så er det bare dejligt med Slotsgartnerens variation i frugt og snacks.”

Helen Hougaard Nielsen

Revisor, Lægers & Tandlægers Revisionskontor

En grønnere virksomhed

Bæredygtighed er et område, som vi hele tiden udvikler os på. I dagligdagen er vi meget miljøbevidste og sorterer vores affald og sender altid pap og plastik til genanvendelse. Ligeledes fokuserer vi på at mindske madspild, som blandt andet indfries ved at modtage daglige leveringer af frisk frugt og grønt. Vi bruger hovedsaligt danske leverandører, men importerer også selv fra Europa.

Eget snitterum

For at sikre vores kunders ønsker og behov for fleksibilitet kvalitet og friskhed, har vi vores eget snitterum. Her snitter vi stort set alt indenfor vores udvalg af grøntsager. Vi snitter efter kundernes ønske og bestilling, hvilket gør det nemt og hurtigt for kunden at kunne hælde fx snittet icebergsalat direkte ud af posen og lave lækre sandwich. Alt er klar til brug. Vi vakuumpakker poserne, så holdbarheden forlænges. Enkelt og tidsbesparende.